Jul på Skarregård - en tidsrejse
- Pernille Bjerregaard
- 14. nov. 2017
- 1 min læsning
I weekenden tog vi på tur til Skarregård som ligger på Mors. En helt fantastisk naturskøn beliggenhed ned til fjorden. Der var julehygge og skøn solskin, og masser af spændende oplevelser for alle aldre. Og så har de en helt ny naturlegeplads ved siden af, med super fin udsigt. Skarregård har en lang og meget spændende historie bag sig. I dag ejes Skarregård af Morsø Kommune - Heldigt, for så kan alle komme og opleve historien som har ligget stille siden 1950'erne og derfor giver et meget autentisk billede af fortiden.
Hvis i har lyst til at læse mere om Skarregård: www.museummors.dk
Til deres julemarked kunne vi i år opleve et væld af ting. Vi kunne blandt andet lave juledekorationer, riste skumfiduser, hjælpe i smedjen, save julepynt af træ, smage sortpølse, købe æbleskiver lavet i gårdens eget køkken over ild. Der sad en i laden og pillede en gås, vi så en slagter partere gris, og meget meget mere. Og alle var så søde og ville meget gerne fortælle om tingene så børn også fandt det hele meget spændende. Det var første gang vi var der, og vil helt sikker gøre det igen, måske om sommeren, eller til efterår hvor de høster på gammeldags manér.
I får lige lidt billeder med fra vores tur.












































Kommentarer