top of page

Ferie-planer

  • Forfatters billede: Pernille Bjerregaard
    Pernille Bjerregaard
  • 6. jul. 2018
  • 2 min læsning

Tidligere på ugen lovede jeg at dele vores ferie planer med jer, og dem får i her på en skøn fredag hvor rigtig mange starter deres sommerferie. Herhjemme starter ferien først helt rigtig om en uge, men som tidligere skrevet tyvstarter vi så snart muligheden er der, i hvert fald børnene og mig. Vi har nemlig det seneste år været i en situation som har givet os den unikke mulighed for at være sammen, altså sådan rigtig meget, med nærhed, massevis af langsom tid, tid til at snakke om de der sko der ikke vil på, jakken der pludselig er grim, trøjen der kradser og alt det som børn udfordrer voksne med i en travl hverdag. Det har vi langt hen af vejen undgået de store konflikter med, fordi tiden er en meget stor faktor for børn. Nå det var nu ikke det, det skulle handle om i dag, men det hænger meget godt sammen med vores ferie planer, som for mange vil virke lidt tamt. Men med tre mindre børn er det ikke køen i diverse sommerland mm. der er mest attraktiv. Ikke at børnene synes det er sjovt at udfolde sig med karruseller. Derfor har vi i år sammen med børnene bestemt at når vi alle får ferie, så "forvandler" vi vores eget hjem/have til sommerhus, ment på den måde at vi voksne især tager en mental pause fra alt det huslige med vasketøj, rengøring osv, og agere som var vi i sommerhus, hvor vi i hvert ikke plejer at lade rod og vasketøj være en hindring i en god ferie. Vi håber på det gode sommervejr forsætter, og så vil vi ellers indrette haven med ekstra mange hyggekroge, i form af tæpper, puder, telt og så bare lade dagen glide og gøre impulsive små ting. Riste skumfiduser, indrette legehuset til slik/isbutik, tage til fjorden og fange krabber, sove i telt, og bare ha en hel masse tid, til ingenting. Lade børnene kede sig så de kreative tanker opstår, og de pludselig kan se en masse muligheder i naturen. Vi vil lave vores egen isvafler, lave en masse dejlig mad, og spille spil. Alt sammen små ting, men hvor vi alle har tid til at bare være, uden hele tiden at sige; "jeg skal liige ha gjort det, og det og det" så mottoet i vores ferie i år er: slow living og familie tid. Vi glæder os, og er også lidt spændt på om vi kan "overholde" løftet til os selv om at se igennem fingre med alt det huslige😉. Rigtig god weekend og sommerferie til jer alle🌞🍓

 
 
 

Kommentarer


RECENT POSTS
ARCHIVE
SEARCH BY TAGS
bottom of page