I oktober glæder jeg mig til...
- Pernille Bjerregaard
- 29. sep. 2018
- 1 min læsning
September har mest af alt været regn og blæst, dog med lune temperaturer der har medvirket til at nyttehaven har givet godt langt ind i september. Nu håber jeg oktober bliver en fin måned med dage hvor vinden ikke er for vild til udflugter i den flotte natur der venter lige om lidt når den i en elegant forvandeling begynder at lyse op i gyldne farver. Vores have er i september vågnet op af sommerens tørke, og mange af de blomster vi forventningsfulde ventede på i sommers er først nu i fuld flor. I starten af august satte jeg lidt optimistisk frø i jorden til pyntegræskar, og nu lige inden oktober starter, som for mig er græskar måneden, sidder der de fineste små pyntegræskar som jeg håber når at vokse sig lidt større inden der bliver for lave nattemperaturer til de vil gro.
I oktober glæder jeg mig til: - at følge naturens forvandling - at holde efterårsferie med familien - at pynte haven med græskar lygter, som ungerne har lavet. - at rydde nyttehaven for de sidste grøntsager, og opbevarer dem til vinter. - at tage på udflugter i naturen, måske med en kurv under armen, med varm kakao, og hjemmebagt kage - at klargøre orangeriet til vinteren. - at ave mad ud af årstidens råvarer. - og meget mere 😊
Rigtig god weekend og oktober til jer alle.






































Kommentarer