top of page

Jordbær/hyldeblomst marmelade - sommer på glas

  • Forfatters billede: Pernille Bjerregaard
    Pernille Bjerregaard
  • 11. jun. 2018
  • 2 min læsning

I sidste uge fik jeg lavet første portion hyldeblomstsaft. Jeg fik også plukket en masse jordbær ved Karen som driver Frilandsgrønt lidt udenfor Thisted. Så i dag har jeg lavet jordbær-hyldeblomst marmelade som er en skøn forening af søde jordbær og den karakteristiske smag af hyldeblomster. En rigtig sommer marmelade. Og for første gang i lang tid indbyder vejret til sådanne indendørs sysler ☺. Jeg venter stadig på posten skal komme forbi med min bestilling af champagneflasker mm, så jeg kan komme i gang med projekt "hyldeblomstchampagne". Indtil da får i opskriften på marmeladen. Hyldeblomssaft opskriften vil i også kunne finde på min hjemmeside thylykke.dk i løbet af et par dage, men den er ikke så anderledes end andres opskrift, men synes alligevel den skal ha en plads i min samling af dejlige opskrifter der følger årets gang.☺ Senere på ugen vil jeg lave hyldeblomssirup som selvfølgelig også vil kunne ses på min hjemmeside. I morgen får i mulighed for at komme en tur rundt i min have, der sker en masse i orangeriet/nyttehaven som jeg gerne vil vise jer.😊 rigtig dejlig dag til jer alle.

Det skal du bruge: (Opskrift: 3 glas.)

Hyldeblomst/jordbær marmelade: 900g. Jordbær 1,5 dl. Vand 3 dl. Hyldeblomsaft(koncentreret) 2,5 tsk. Rød melatin

Sådan gør du: Evt. 1 dl. Sukker ( alt efter hvor sød den ønskes, hyldeblomstsaften er meget sød i forvejen) Kog jordbær og vand til bærrene er helt mører. Tilsæt hyldeblomstsaften og kog et par minutter. Tag af blusset og blend massen med en stavblender. Ønskes en sød marmelade tilsættes ca. 1 dl. Sukker nu. Derefter tilsættes rød melatin opblandet med en spsk. Sukker, rør godt og lad det koge op i et par minutter. Sluk for varmen og skum marmeladen af. Hæld på rene glas evt. Skyllet i atamon. Luk straks for glassene. Hvis glassene er rene og marmeladen skummet ren kan det holde op til et år hvis glassene ikke har været åbnet.

 
 
 

Kommentarer


RECENT POSTS
ARCHIVE
SEARCH BY TAGS
bottom of page